Èn af fordelene ved at studere på en international linie er, at studere med folk fra hele verden. Min klasse var spækket med studerende af 17 forskellige nationaliteter, helt fantastisk. Dog kunne gruppe arbejde godt være en anelse kompliceret til tider ;) men ikke noget der var værre end at man fandt sammen i nogle af de samme grupper igen.
Ulempen ved at møde skønne mennesker med en anden nationalitet er, at de med stor sandsynlighed rejser hjem igen. Det er tilfældet med en skøn klassekammerat og hendes familie, som i dag havde inviteret mig til deres Farewell Party.
Så jeg drog af sted, hentede en anden klassekammerat på vejen derhen, med håbet om at det ikke bliver et farvel, men et på gensyn.
Der var disket op med skønne lækkerier, kaffe og te, næsten som var det et sønderjysk kaffebord, næsten. Det smagte skønt og jeg håber inderligt, at jeg er så heldig at se dem i deres hjemland, Finland, en gang i fremtiden.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar